Stresslæge Logo
Stresslæge Logo

Engagement stress

Når du rammes af stress forklædt som engagement

Af Hans-Jørgen Andersen og Tina Sander

Aut. psykolog

Skriv til medarbejders email
Skriv til medarbejders email
Stress er en stigende udfordring i vores samfund – og i særdeleshed for virksomheder og for dig, som måske selv er gået ned med stress – igen? Din bevidsthed giver dig nemlig stress! Vildt at tænke på! Men hvis du ikke havde din bevidsthed, så havde du heller ikke stress!   Vi giver os selv stress “Da jeg var ramt af stress, var jeg så presset, at jeg ikke tænkte klart og dermed ikke kunne tage de rigtige beslutninger for mig selv. Jeg havde et enormt fokus på, hvad andre mon tænkte eller følte. Jeg pressede derudover mig selv til det yderste med overbevisninger som, “jeg kan ikke tillade mig overfor mine kollegaer at tage en sygedag, så de får ekstra travlt”, eller “jeg skal bare lige holde mig i gang indtil weekenden, så kan jeg tage en pause”. Jeg var så meget oppe i mit hoved og tolkede på, hvad andre mon tænkte og følte, at jeg glemte at mærke, hvad jeg selv havde brug for – og det var også det letteste, for jeg havde brug for hvile, og det var da det kedeligste, jeg kunne bruge min tid på. Jeg havde desuden så meget stress i kroppen, at jeg slet ikke kunne holde ud at sidde stille og mærke mig selv”. Susanne   Vi kan altså med vores bevidsthed snyde naturen og presse os selv, så vi yder ekstraordinært, måske for at tilfredsstille et behov for anerkendelse, fællesskab, ambitioner og præstationer – og dette i en sådan grad, at vi bliver syge af det – vi bliver syge af stress! Ja, vi kan som mennesker køre os selv så langt ud, at vi faktisk dør af det! Din bevidsthed udgør en væsentlig del af det at opnå engagement i det, du foretager dig – på dit arbejde og i din fritid. En af vor tids nyere samfunds udfordringer, da vores engagement og motivation i dag er meget større, end nogensinde før – og vi kan ikke holde til det. Engagement er forbundet med en positiv følelse, men det der foregår i kroppen, er ikke anderledes end for al anden præsteren – når vi presser os selv, sætter vi samtidig gang i produktionen af stresshormoner i kroppen. Det er som om, at vi, når vi taler om stress og dens skadelige virkninger, alene forventer at mærke negative symptomer. Det stigende engagement, vi omgiver os med i vores professionelle virke og i vores generelle måde at leve på, giver os modsat en god følelse. I hvor høj grad en person er i stand til at agere under et højt og længerevarende stressniveau, uden at blive syg, afhænger alene af personens evne til at mærke sig selv, “koble af”, finde ro, hvile og pauser. Stress og overbelastning bliver altså først farligt, når der ikke efterfølgende afholdes den tilhørende kvalitative pause.   Engagement er derved med til at fastholde os i en ond cirkel, hvor vi gang på gang mærker stressen puste os i nakken, uden at vi formår at slippe fri af dens kløer! For at forstå dette, må vi først og fremmest forstå stressens oprindelse samt nutidens årsager til stress og dens symptomer. Først herefter giver det mening at tale om forebyggelse og værktøjer til effektiv behandling, fremfor gang på gang alene at slukke ildebrande ved at symptombehandle. Stress – som overlevelsesmekanisme Stress er den overlevelsesmekanisme, vi mennesker har til fælles med alle andre dyr. Den består i, at vi er i stand til at yde noget ekstraordinært, når vi oplever, at noget truer os. Stress er altså opstået helt fra starten af menneskets historie, og det er da også helt klart, at vi ikke havde overlevet som art, hvis vi ikke, som andre dyr, havde muligheden for stress – altså at yde noget ekstraordinært for at overleve. Stress er derfor grundlæggende godt, da det er organismens måde at klare krisesituationer på. Stress er det ekstra gear, vi alle har til at yde noget ud over det sædvanlige, når det gælder om overlevelse i ordets bogstavelige forstand.

Stress er som udgangspunkt ikke farligt

Alle har i ny og næ stresssymptomer, og vi kan og skal være helt trygge ved det. Stress er som sådan ikke farligt. Vi kan uden problemer køre os selv helt op i det røde felt uden bekymring, vel at mærke når vi sikrer os, at vi kommer ned igen, og giver hjernen og kroppen tid til hvile og restitution inden næste udfordring. Stress er altså en naturlig kropslig reaktion, der aktiveres, når vi oplever et behov eller en risiko for, at vi skal yde ekstraordinært. Det skal hertil bemærkes, at der principielt ikke er forskel på, om vi skal kæmpe eller flygte, om vi skal spille fodbold eller badminton, eller om vi er pressede over en arbejdsopgave. Det der sker i kroppen, når den skal yde, er stort set det samme – det er de samme hormoner og dermed den samme ressourse, vi bruger af – og for rigtig mange af os OVER-forbruger. Selv om du synes, det er fedt at være på, så kan det stadig være farligt. Fakta om stress
  •   Over 10% af danskerne er mere stressede, end de burde være.
  •    Mindst 35.000 er dagligt sygemeldt på grund af stress.
  •   Stress koster både økonomisk og menneskeligt.
  •    Stress koster mere end 8 milliarder i sygedagpenge om året.
  •    Alt for mange får ikke den rigtige hjælp, bliver langtidssygemeldte og bliver måske fyret.
  •    Det er særligt de erhvervsaktive 25 – 40-årige, der er stressede.
Kilde: dr.dk Sundhed   Ligeså vigtig stress er for vores overlevelse, lige så farligt er det altså, når vi udnytter muligheden for det ekstra gear til at presse os selv i en længere periode uden pauser til hvile og restitution af hjernen og kroppen. Så farligt at vi ikke bare rammes af stress eller udbrændthed – men dør af det!

Få hjælp til håndtering af din stress i Stresslægens nyhedsbrev.
Tilmeld dig her

Vi skal have din tilladelse for at kunne kontakte dig, og sende dig mails. Ved tilmeldingen her, modtager du automatisk Stresslæge.dk's ugentlige mails med inspiration og tilbud.

Du kan til hver en tid framelde dig de ugentlige mails, enten ved at trykke "unsubscribe" nederst i mailen, eller ved skriftlig henvendelse til os på info@stresslaege.dk .

Sygemeldt med stress – hvornår er jeg klar til arbejde igen?

Stress smitter dine børn!

Arbejdsrelateret stress er blot en skrøne

Find gode råd om stress

icon

Smut forbi vores blog og få hjælp til at finde vejen ud af din stress

Bliv klogere på stress her

Brug for en snak?

icon

Jeg sidder klar til at tale med dig om din situation og stress

Book en samtale her

Kontakt os

icon

Adresse

Stationsvej 7
3520 Farum

Email

info@stresslaege.dk

Telefon

+45 42 90 90 07

Stresslæge Logo

Stationsvej 7, 3520 Farum
Email: info@stresslaege.dk
Tel: +45 42 90 90 07

Copyright © Stresslaege.dk 2024

Stresslæge Logo
Stresslæge Logo
Stresslæge Logo

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi skal have din tilladelse for at kunne kontakte dig, og sende dig mails. Ved tilmeldingen her, modtager du automatisk Stresslæge.dk's ugentlige mails med inspiration og tilbud.