Sygemeldt med stress – hvornår er jeg klar til arbejde igen?

Få svaret i artiklen her...

Trine Rønnov

Stresslæge

Er du en af de mange tusinder dansker, der er sygemeldt med stress? Så har du helt sikkert stillet dig selv det spørgsmål. For hvornår er man klar til at vende tilbage til arbejdet når man er sygemeldt med stress? Der er mange bud på spørgsmålet… Nogle mener, så hurtigt som muligt, nogle mener man skal vende tilbage allerede inden man føler sig helt klar, så man ikke mister tilknytningen til sin arbejdsplads og andre noget helt tredje… Da jeg for år tilbage selv sad som praktiserende læge blev vi tudet ørerne fulde af netop sidstnævnte – kom hurtigt tilbage på jobbet, så du ikke at risikerer aldrig at komme tilbage. Og lad mig skynde mig at sige, at sådan ser jeg det ikke i dag efter selv at have været sygemeldt med stress og arbejdet professionelt med det igennem flere år. Efter min mening er svaret et helt andet – nemlig at der ikke kan gives et entydigt og klart svar på det spørgsmål. For det er helt individuelt fra person til person og den enkeltes givne situation. Vi er alle forskellige og ikke to stresshistorier er ens. Der findes utallige stressorer (det som udløser stressen) og lige så mange stresssymptomer. Hertil er der mange andre parametre, der spiller ind i den enkeltes situation, som familieforhold, helbred, trivsel generelt, økonomi etc. når man er sygemeldt med stress. Det er heller ikke ligegyldigt om din stress er udløst af dit arbejde, dit privatliv, begge dele eller noget helt tredje. For en del vil også gælde, at der skal helt nye veje til – for “hvis du ikke kan være dig, der hvor du er, skal du slet ikke være der…” Når alt det er sagt, så lad mig skynde mig at understrege, at…

Stress tager tid!

Det er vigtigt at du som sygemeldt ikke lader dig stresse af, at din sygemelding tager tid. For det tager lang tid at komme sig over stress, især hvis du har kørt dig så langt ud, at du decideret føler dig udbrændt og intet kan overskue. Hvis du stresser over at væres sygemeldt, bekymrer dig om din arbejdsopgaver, dine kollegaer, en evt. fyring o.l. så vil det forværre dine symptomer. Det er nemmere sagt end gjort! Det ved jeg. Tålmodighed og accept er nøglerne her, til en hel og hurtigere helbredelse. For at komme ud af en stresstilstand er det nødvendigt med hurtig, effektiv og ikke mindst den rigtige hjælp. Har du ikke fået den nødvendige hjælp, er du sandsynligvis ikke klar. For stress går ikke over af sig selv. Det kræver bevidsthed om din tilstand, dine stressorer og dine symptomer. Det kræver hjælp, og den rigtig stressbehandling, at få stressen ud af kroppen. Men ikke nok med det. Du skal også have de rigtige værktøjer og have smidt noget bagage, set på og forstået hvorfor din stress er opstået og hvor den stammer fra – for kun sådan kan du fremover undgå tilbagefald og sikrer dig at du aldrig kommer helt derud igen. Det hjælper ikke at blive sygemeldt og vente derhjemme på at din stress går over – det gør den nemlig ikke… af sig selv. Tværtimod er der stor risiko for at din tistand forværres. Det vil være, at gå rundt som løven i et bur, din indre uro vil forstærkes og det samme vil dine øvrige stresssymptomer. Det er simpelthen ikke muligt, at tænke sig ud af sin stress – det kræver at man gør noget andet end det man plejer, og det kan ikke lade sig gøre på egen hånd. Men det er heller ikke nok med en ‘overflade behandling’ – det som jeg kalder stresshåndtering, altså hjælp til at få styr på dine stresssymptomer. For her vil du ikke få hjælp til at ændre de tanke- og adfærds- og vanemønstrer, der har bragt dig i stresstilstanden til at starte med. For så snart du vender tilbage på arbejde og gør det, du plejer at gøre, ja så er risikoen overvældende stor for, at din få stress vælter dig igen.

Så hvornår er du så helt klar?

Kun du kan svare på det spørgsmål, ved at mærke efter og være fuldstændig ærlig. Og det er helt essentielt at svaret tager udgangspunkt i DIT eget behov og ikke i andres! Det første tegn på, at du er ved er være klar, er når du sover bedrer om natten,. Når du begynder at få overskud igen, og når du selv begynder at føle dig klar og også glæder dig til at vende tilbage! Når du har haft en længere periode med flere gode dage end dårlige. Når du har følt ægte overskud i krop og hoved og begynder at føle dig mere som dig selv igen. Husk på at du har kørt på lånte ressourcer og skylder din krop at få fyldt helt op inden du bruger af dem igen. Først dér er du klar og ikke et sekund før. Når du sammen med din læge eller din stressbehandler har fået fastlagt et starttidspunkt, skal du tage nogle forholdsregler, for at sikrer at du kommer tilbage på den helt rigtige måde for dig og sikrer at du ikke går ned med stress igen…det er nemlig desværre mere reglen end undtagelsen, hvis du ikke har fået den rigtige behandling eller hvis du ikke har været helt klar.

Få hjælp til håndtering af din stress i Stresslægens nyhedsbrev.
Tilmeld dig her

Vi skal have din tilladelse for at kunne kontakte dig, og sende dig mails. Ved tilmeldingen her, modtager du automatisk Stresslæge.dk's ugentlige mails med inspiration og tilbud.

Du kan til hver en tid framelde dig de ugentlige mails, enten ved at trykke "unsubscribe" nederst i mailen, eller ved skriftlig henvendelse til os på info@stresslaege.dk .

Klare linjer og forventningsafstemning

At vende tilbage til arbejde når du har været sygemeldt med stress tager tid og vil afhænge fuldstændig af omstændighederne og din situation. Er stressen oprindelig udløst af for stort arbejdspres, for mange deadlines, for høje forventninger, dårlig ledelse eller andet så er det nødvendigt at tage hånd om disse stressorer inden du vender tilbage, da der ellers er meget stor sandsynlighed for tilbagefald. Inden du vender tilbage til din arbejdsplads, skal du have talt med din stressbehandler eller læge om en genoptrapningsplan, som skal afstemmes med din chef. Det skal ligge helt klart for både dig og din arbejdsgiver, at din plan er til genforhandling. Ingen (heller ikke du) ved, hvordan du vil reagere engang tilbage på arbejdet, hvor mange timer, du kan overkomme i starten og hvor hurtigt, du kan trappe op. Hos Stresslæge.dk arbejder vi med en optrapningsplan, der løbet over 3 måneder. Her startere du med 2 x 2 timer den første uge. Og det første du gør når du møder ind er at holde pause, så du får ro på krop og hoved inden du kaster dig over arbejdsopgaverne. Herudover er der indlagt 10 minutters pauser for hver arbejdstime. Efter den første uge følger en gradvis optrapning, med fortsat en ugentlig fridag de sidste uger op til fuld tid. Men igen, det er en retningslinje – vi er alle individuelle! En optrapningsplan i sig selv kan være en kæmpe stressfaktor! Derfor er det helt essentielt at begge parter er indstillet på en løbende genforhandling og justering af optrapningsplanen. Det kan fx ske ved daglige samtaler, hvor du ærligt fortæller din leder, hvordan det går og hvad du eventuelt har behov for. Det er vigtigt at du både er ærlig overfor dig selv og din arbejdsgiver, da desværre mange føler sig presset af, at gå hurtigt op i tid. Presset kommer lige så ofte fra ens egne forventninger som fra arbejdspladsen, så du paradoksalt nok kommer til at stresse dig selv. Det er også vigtigt at du sammen med din leder har talt arbejdsopgaver igennem. Det er nemlig ikke lige i optrapningsperioden at du skal involveres i firmaet største projekt! Mange bolde, og større opgaver, forventninger om performance og deadlines er ikke den rigtige kost lige nu. Er du vant til at være den der er ‘på’ og leverer, ja så er det også lidt af en kamel at sluge, som du skal være forberedt på. Udover arbejdstider og arbejdsopgaver skal du også sikrer dig, at du får de mest optimale arbejdsforhold. Når du har været stressramt vil du oftest opleve udfordringer med støj, mange mennesker omkring dig, kraftigt lys m.m. Har du brug for særlige forholdsregler, som eget kontor, stillerum, høreværn, hjemmearbejdsdag e.l. så skal du sikre dig, at det også er på plads inden du starter. Det gælder i bund og grund om at eliminere så mange bekymringer og potentielle stressorer som muligt.

Meld klart ud hvordan du har det – uden at forklare.

Forbered dig på, hvad du vil svare når de søde kollegaer spørger, hvordan du har det. Undlad at komme ud i lange forklaringer, men svar f.eks.: “Tak fordi du spørger. Jeg har været sygemeldt med stress. Det går bedre. men jeg har fortsat brug for at passe på mig selv. ” Så skåner du bedst muligt dig selv. Vær også obs. på at smalltalk på gangene og ved frokosten i kantinen hurtigt kan overstimulere dig og udløse dit alarmberedskab. Dit hoved har stadig brug for mest mulig ro. Det er en balancegang og der kræver at styrken og selvværdet at kunne sig til og fra.

Din hjerne skal have tid til at komme sig

Det kognitive efterslæb er et meget overset område, og det koster tilbagefald! Det betyder ganske enkelt, at din hjerne ikke kommer sig lige så hurtigt som dit humør og din følelser gør. Når du er ramt af stress over en længere periode sker der ændringer i hjernen. Og de ændringer er ikke lige så hurtige om at regenerere som dit emotionelle system. Du er helt sikkert bekendt med det. Din stress har givet dig udfordringer med at huske, med at klare flere opgaver på engang, måske også med at håndtere larm, eller mange mennesker på et sted. Den del af din hjerne, som aktiverer dit alarmberedskab er vokset. Det er sket på bekostning af den del af din hjerne, som bl.a. bruges til at danne sig overblik, til at løse problemer og andre overordnede kognitive funktioner. Derfor, når du føler dig klar til at vende tilbage til arbejde, er der stor sandsynlighed for at din hjerne ikke helt er så klar endnu. Og det er derfor, at du skal tage dine forholdsregler både med hensyn til karakteren af arbejdsopgaver og mængden – du kan (endnu) ikke det samme som før din sygemelding. (Du kan læse mere om det kognitive efterslæb her)

Styr uden om faldgruberne

Det er desværre ikke unormalt at få tilbagefald og blive sygemeldt med stress mere end én gang…

Du er ikke den samme som før

En af de største faldgruber er, at du overvurder dig selv og hvad du kan. Stress vender tilbage, hvis du ikke tager dig selv alvorligt. Og hvis du ikke giver din hjerne tid til at komme sig ordentlig…! Det er så nemt at falde tilbage i gamle vaner og mønstrer, når hamsterhjulet begynder at svinge igen. At overhøre signalerne fordi ’det er der altså ikke lige tid til’. Men du kan ikke det samme som før, og kommer måske heller ikke til det igen – for det var jo i forvejen for meget…. Jo før du slutter fred med det, og accepterer tingene som de er, jo hurtigere kommer du ovenpå. Du risikerer ellers at blive din egen stressfaktor, enten ved at skubbe dig selv for hårdt eller slå dig selv om i hovedet over at du ikke længere er super(wo)man.

Lavt selvværd

Jeg er nødt til at nævne det. Lavt selvværd er nemlig én af de allerstørste årsager til stress. Hvis du som stressramt ikke har fået behandlet din stress, herunder arbejdet på dit selvværd, er der overvejende risiko for at du går ned med stress igen. Når du lever med et lavt selvværd, vil du nemlig ikke være i stand til at prioritere dig selv – passe på dig selv, og få sagt til og fra – hverken privat eller på arbejdet. Et lavt selvværd udløser ofte skyldfølelse og dårlig samvittighed overfor alt og alle. Du vil hurtigt vende tilbage til det gamle mønster med at piske dig selv til at yde langt over evne for at kompensere for at ikke at synes at du hverken gør det godt nok eller er god nok. Det er selvobstruktion og vil meget hurtigt ende i en ny sygemelding.

Forandringer

Forandringer er en stressudløser uanset om din hjerne er/har været overbelastet med stresset eller ikke. Vores hjerner bryder sig ikke om forandringer – hverken store eller små – den vil gerne gøre som den plejer og altid har gjort. Forandringer byder på brud af gamle vaner, nytænkning og ændringer. Det kræver energi – det er vores hjerne ikke meget for. Den er i bund og grund doven. Derfor skal du være ekstra påpasselig og forberedt, hvis der sker eller er sket ændringer på din arbejdsplads mens du har været væk – organisationsændringer, ny leder, nye kollegaer, sammenlægninger, ny lokation e.l. Det kræver de rigtige redskaber og værktøjer til at navigere sikkert igennem uden at din hjerne sætter gang i hele i alarmberedskabet og sender kaskader af stresshormoner ud i kroppen.

Styr bekymringerne

En anden faldgrube er, at lade bekymringerne tage over. Det kan være angst for om stressen vender tilbage, frygten for om man kan holde til at være tilbage på arbejde, bekymringer om, hvad de andre på arbejdspladsen tænker og om man nu bliver anset for svag eller for at være hypokonder. Bekymringer for, om man kan beholde sine arbejdsopgaver eller sit job. Bekymringer og frygt udløser stresshormoner i kroppen og vil forværre din situation. Øv dig i at fokusere på alle de små fremskridt, på det gode ved, at være tilbage på arbejde igen og spark bekymringerne helt ud af din bevidsthed. Mindfulness er et stærk våben mod bekymringer. Har du ikke lært det under din stressbehandling er det nu, du skal i gang! Sørg for at få den nødvendige hjælp undervejs af en specialiseret stressbehandler, så du kan styre uden om faldgruberne og sikrer den mest optimale tilbagevenden med langtidsholdbar effekt. Du kan læse mere om stress, stressbehandling og mindfulness på siden her.