Sænk din stress på 4 uger
En 4 ugers onlineproces med Danmarks måske mest erfarne stress-psykolog.
Et onlineforløb for dig, hvis...
Du bare gerne vil lære alt det vi ved, på et kortere forløb.
Sænk din stress på 4 uger, er det første modul på vores livsforandrende stressforløb AMSI®️ - Aldrig Mere Stress Igen.
Det er alt hvad vi VED, pakket ind til dig i en 4-ugers onlineproces.
Du vil opleve at:
- Forstå dig selv (og hvorfor du endnu ikke har fået det bedre)
- Opdage, hvad din stress i virkeligheden fortæller dig (det er sjældent det du tror)
- Få det bedre dag for dag med simple bevidstheds- og adfærdsprincipper
"Inden jeg startede på min proces levede jeg i overhalingsbanen og brandslukkede alt. Jeg var et serviceorgan for alle andre og glemte mig selv. I dag er mit liv lagt helt om, både privat og arbejdsmæssigt og det kunne aldrig være sket uden den fantastiske støtte og hjælp fra psykolog Hans-Jørgen."
Christina
"Kan kun anbefale Sænk din stress på 4 uger. Virkelig godt kursus, som man kan tage i sit eget tempo. Det er alle pengene værd."
Claudia
Når du har stress er det ikke dig, der er noget galt med.
Det er din hjerne, der er overbelastet.
Så det handler om at få din hjerne
ud af den overbelastning.
Find belastningen, og fjern den.
Og det kan faktisk lade sig gøre.
Må vi forsigtigt gætte på, at du er landet her fordi:
- Du føler dig stresset og har det generelt ikke særligt godt
- Du er bekymret for OM du egentlig er stresset
- Du før er blevet spurgt: “Er du sikker på, du ikke er stresset?”
- Du føler dig bekymret. Du bruger ikke ordet “stress”, men oplever tankemylder, uro i kroppen og har måske svært ved at sove.
De 4 store områder, stress rammer
Når du er stresset, er der særligt 4 store områder, du kan blive ramt på:
- Din kommunikation Det bliver sværere at kommunikere og sværere at formulere sig. Især hvis du lige har været i konflikt med nogen, kan det være svært at finde de rigtige ord.
- Din kreativitet Hjernen vælger kreativ tankegang fra. Overblik og nytænkning ryger bagerst i køen.
- Dine sociale kompetencer Rummeligheden forsvinder, når du er sammen med andre mennesker. Du bliver måske kort for hovedet og farer hurtigere op – og sociale sammenkomster orker du sandsynligvis ikke.
- Og hvad var den sidste nu… Nåå ja, din hukommelse! Hukommelsen svigter. Hjernen vælger automatisk uvæsentlige ting fra.
Alle 4 områder, sætter en kæp i hjulet og fastholder dig i den onde cirkel af stress...
Så hvordan kommer du videre?
Sådan bliver du klar til et liv uden stress:
Vi har siden 2016 hjulpet mere end 500 stressramte med at komme ud af stress – og aldrig mere gå ned med stress igen.
Den langsigtede løsning er at få behandlet din stress – én gang for alle. Dét tager tid! Tid, som du måske ikke har – lige nu og her. Du har brug for at få det bedre – NU. Men viljestyrke alene løser ikke alle dine problemer. Hvis dét var nok i sig selv, læste du sikkert slet ikke med her! Og at lade som om der ingen problemer er, er som at se bort fra bunken af vasketøj: Den bliver ikke mindre af dén grund.Den gode nyhed er, at det er muligt at starte processen, med at sænke din stress – også på kort tid.
For stress er "bare" et (alvorligt) symptom. Et symptom på en overbelastning af din hjerne. Og når hjernen er overbelastet, virker den ikke særligt godt – mildt sagt. For at kunne fungere bedre igen, er det først nødvendigt at finde ud af, HVAD der overbelaster den… I virkeligheden. For det er sjældent dét, du tror det er. En overbelastning af hjernen resulterer i, at hjernen må vælge noget fra. Derfor får du det skidt, med alverdens symptomer. Teamet af læger og aut. psykologer i Stresslæge.dk, har samarbejdet om at bygge onlineprocessen her til dig, med al den viden du har brug for, for at kunne sænke din stress – så du kan få det bedre, nu og her. Og det virker.“Hvordan gør jeg?”
Det, der skal til, er ikke at gøre mere.
Det er, at få fundet ud af, hvorfor du er overbelastet.
Det svarer til, at der er fugt i kælderen:
Begyndende skimmel viser sig på væggene, der er klamt og fugtigt.
Er det muligt at sætte en affugter op?
Ja da.
Men så snart den slukkes, starter problemerne igen.
Du er nødt til at finde ud af hvad der skaber problemerne i første omgang.
Det kan være et utæt vandrør.
For at kunne reparere det, må du finde ud af hvor det er.
Først når hullerne i vandrøret er repareret på holdbar vis,
vil problemerne i kælderen få mulighed for at forsvinde – for altid.
Sagt med andre ord:
Når du har fundet frem til,
hvad der belaster din hjerne,
kan du behandle det.
Det kan vi hjælpe dig med.
Bliver jeg stressfri på 4 uger?
På “Sænk din stress på 4 uger”, sørger psykolog Hans-Jørgen for, at du får præcis de spørgsmål der skal til, for at du kan finde ind til nogle svar, du kan arbejde videre med.
Betyder det, at du er stressfri på 4 uger og kan alt hvad du har lært, til fingerspidserne?
Nej. Det kan vi ikke love.
For vi kan ikke love at det bliver en dans på roser, men vi kan love, at hvis du tager dig selv alvorligt i processen, handler på det du lærer og går ind i processen med et åbent sind, så vil du rykke dig mærkbart på de 4 uger.
De færreste (hvis overhovedet nogen) kan komme ud af stress på 4 uger.
Men hvis du følger læringen fra kurset her – og bliver ved med at gøre det, igen og igen, passer på dig selv, sætter dig selv først, så bliver du stressfri. Hvor lang tid det kommer til at tage, kommer helt an på dig og din proces.
Men vi lover dig også, at du får alle de rigtige værktøjer til at blive klar til et liv uden stress, så du kan få livskvaliteten tilbage – med flere gode dage end dårlige.
Og vigtigst af alt:
Hvor du lærer at genkende dine egne mønstre – og ændre dem.
Bevidsthed er nemlig første skridt på vejen til forandring.
Er du klar til at se dig selv i øjnene – og starte forandringerne?
Det, du (også) får:
→ Stresslægens førstehjælpsværktøjskit: Her får du en introduktion til øjeblikkelig stressreduktion, så du allerede fra dag 1 med kurset i hånden, får hjælp til at få ro i kroppen og tager det første spadestik til styring af din stress.
Faserne du kommer igennem
Fase 1: Stands ulykken
Du har adgang til fase 1, straks efter køb. For at kunne arbejde med dig selv og din stress, er det yderst nødvendigt at følge førstehjælpens råd nr. 1: Stands ulykken.I fase 1 lærer du:
- Hvilken type mennesker, der bliver stressede – og det er ikke dem du tror
- Hvilke misforståelser om stress, der afholder de fleste stressramte fra at få den rette behandling – og hvad der i virkeligheden er på spil
- At stoppe op og komme ned i gear – allerede samme dag
- Hvordan du tager din (måske første) rigtige pause – så du kan komme ned i gear – igen og igen, når du har brug for det. Ikke bare næste gang, men resten af dit liv.
- Hvorfor det er vigtigt at lytte til din krop – NU.
Fase 2: Prioritering af dig selv
Du får adgang til fase 2, en uge efter køb. Fase 2 er særligt for dig, der har brug for dét ekstra puf, til at komme videre og kunne prioritere dig selv. Undervisningen giver måske fint mening for dig, men der er “noget” som bliver ved med at drille.I fase 2 lærer du:
- Om paradokset, der sætter en stopper for din stressbehandling – og hvordan du slipper ud af det, så du rent faktisk kan begynde at få det bedre
- Hvordan du helt konkret kan kommunikere med dit netværk i processen – så du sætter dig selv op til succes med din stress-behandling
- At se dig selv og dit eget værd, med nye – omsorgsfulde – øjne – så du kan leve et liv, hvor du gør dét som du har brug for at gøre – uden dårlig samvittighed
- At tænke på hverdagens opgaver på en ny måde – så det ikke altid er dig, der står med håret i postkassen og skal gøre alt for alle, men i stedet kun gør dét, der er nødvendigt
- At forstå vigtigheden af, at prioritere dig selv – så du kan være nogen og noget for andre.
- Hvordan du kan hjælpe dig selv – selvom du reelt ikke føler du har tid til, eller mulighed for, at stoppe op
Fase 3: Sådan hænger det hele sammen
Du får adgang til fase 3, to uger efter køb. Her begynder vi at gå dybere ind i, hvad stress er og hvordan det påvirker krop og sind.I fase 3 lærer du:
- At forstå hvad stress egentlig er – og hvorfor det opstår.
- Hvilken stressfælde, som holder de fleste fast i deres stress – og hvorfor den gør det. Du lærer selvfølgelig også, hvad der skal til for at slippe fri af fælden.
- Hvad det – helt grundlæggende – er, der sker, når du har stress – så du kan forstå den bagvedliggende proces i din krop. Det handler nemlig ikke om viljestyrke eller mangel på samme! Stress er meget dybere end dét.
- Hvorfor stresshåndtering også er vigtigt, i tråd med din stressbehandling – og hvad forskellen på de to er. Det er nemlig ikke bare enten eller.
- Skelne mellem krop og hjerne – så du kan kende forskel på, om det er din KROP der er træt og overbelastet, eller din hjerne som er det – og dermed give dig selv dét, du har brug for. Både nu og i fremtiden.
- Hvad der skal til for at komme ud af stress – og hvad der skal til for at blive ude
Fase 4: Lær dig selv og din stress at kende
Du får adgang til fase 4, tre uger efter køb. I fase 4 er det tid til at gå på opdagelse, i din egen fantastiske hjerne. Det er her, du begynder at øve dig i, at se med nye øjne på din “normale” hverdag.I fase 4 går du på opdagelse i:
- Hvad det er, som stresser dig – så du kan finde helt ind til, hvad der overbelaster lige præcis dig – og kan undgå det
- I hvilke situationer og på hvilke tidspunkter du bliver stresset, og hvad der trigger dine stresssymptomer – så du kan genkende dit eget mønster og sætte en stopper for det
- Hvad der sker, efterhånden som du øver dig i at gøre noget andet end du plejer – så du opnår en højere bevidsthed om, hvad der reelt sker i dig.
- Hvor din hverdag gavner dig – og hvor den ikke gør – for uanset hvor “normal” en hverdag du har, er der potentiale for forbedring.
Dit næste step:
Indholdet frigives efter 4 uger. Når du har været igennem alle 4 faser, skal du ud at bruge alt det du har lært. Bruge det i din hverdag – gennem kommunikation og vedholdenhed.Sådan foregår undervisningen
Indholdet leveres til dig i små bidder, med en uges mellemrum.
Med både læring gennem lyd, tegn-og-fortæl og tekst.
Læringsfaserne er lavet som videoer,
men kan med fordel sagtens også lyttes til.
Ikke alle lærer på samme måde.
Vi sørger for, at der er noget for både ørerne og øjnene.
Det gør det lettere for en stresset hjerne at forstå og lære nyt.
Du kan komme i gang med at sænke din stress, allerede i dag:
Pris
4000 kr.
Eller med ratebetaling: 2 rater á 2125 kr.
7 dages tilfredsheds-garanti Det betyder at: Hvis du åbner for materialet på “Sænk din stress”, ser og hører det og tænker: “Det her kommer jeg ALDRIG til at bruge til noget!” så får du dine penge tilbage – no questions asked. Og skulle du få lyst til at deltage på AMSI®️ forløbet på et senere tidspunkt, modregnes prisen for Sænk din stress på 4 uger.Tilmeld og betal
Underviserne, du kommer til at møde i materialet:
Hans-Jørgen Andersen
Aut. psykolog
Hans-Jørgen Andersen (1960), autoriseret psykolog og uddannet i gruppeanalytisk gruppeterapi, klinisk samt kognitiv terapi. Har desuden en baggrund i forsvaret. Hans-Jørgen er den absolut skarpeste på sit felt - er lynhurtig til at spotte udfordringerne hos den enkelte og sætte ind, der hvor det gør en forskel. Hans-Jørgen har været med i Stresslæge siden 2017, hvor han er den psykologfaglige ansvarlige, og han superviserer bl.a. terapeutteamet. Hans-Jørgen er hovedunderviser på stressterapeutuddannelsen og tager sig af Stresslæges specialhold, dvs. AMSI® plus, angsthold og AMSI® mandeholdet. Hans-Jørgen har i erhvervsregi arbejdet med udredning af organisatoriske årsager til stress, herunder forandringsledelse, APV og psykisk arbejdsmiljø. Han har en specifik og skarp indsigt ift. at afhjælpe de udfordringer, som ledere og organisationer står overfor i forbindelse med stress, og han er endvidere en erfaren og anerkendt underviser og foredragsholder.
Trine Rønnov
Stresslæge & CEO
Jeg, Trine (1963), stiftede i 2016 firmaet Stresslæge.dk, efter at jeg selv havde været nede med stress. Jeg solgte min lægepraksis med intentionen om at lave det bedste og mest seriøse stressforløb på markedet - det forløb, jeg selv savnede, da jeg blev ramt af stress. Mine helt store styrker - udover min dedikation og passion for at hjælpe stressramte - er mine mange års erfaringer med det lægefaglige aspekt af stress samt min psykoterapeutiske og mindfulde tilgang. Min overbevisning er nemlig, at vi skal se det hele menneske – både det fysiske, psykiske og mentale, herunder vores bagage og vores sind - det er ikke kun symptomerne, der skal håndteres! Der skal behandles i dybden for at sikre, at stressen aldrig kommer tilbage igen. Hele mit professionelle liv er i dag bygget op om stress, så udover at være frontfigur i Stresslæge.dk, underviser jeg bl.a. læger og andet sundhedspersonale i stress og mindfulness og holder foredrag om emnet i virksomheder m.m.
Du kan læse hele min stresshistorie <her>
FAQ
Kan jeg blive fri af stress, ved at følge onlineforløbet 'Sænk din stress på 4 uger'?
Hvad er forskellen på AMSI® forløbet og dette 4 ugers onlineforløb?
Hvor lang tid skal jeg bruge på onlineforløbet hver uge? Skal man møde op til en bestemt tid?
Er det anonymt? Kommer man i kontakt med andre på onlineforløbet?
Hvad adskiller Sænk din stress på 4 uger fra andre tilbud til stressramte?
Kan jeg lære noget nyt? Jeg har allerede prøvet rigtig meget.
Hvilket udstyr har jeg brug for, for at kunne få det optimale udbytte?
Er Sænk din stress på 4 uger også for mænd?
Er det ikke kun svage kvinder og mænd, der går ned med stress?
Hvor længe har jeg adgang til materialet, jeg får på onlineforløbet?
Skal jeg være sygemeldt med stress for at kunne deltage?
Find gode råd om stress
Smut forbi vores blog og få hjælp til at finde vejen ud af din stress
Bliv klogere på stress her