Stresssymptomer
Stresssymptomer er kroppens måde at råbe os op på, når vi er gået for langt – læs, hvad de typiske symptomer på stress er her.
Har du ikke overskud til at læse artiklen så se i stedet videoen her
Når vi oplever stress, aktiveres det autonome nervesystem. Kroppen sættes i alarmberedskab og en række biologiske mekanismer igangsættes for at gøre os i stand til bedre at kunne agere på den trussel, som vores hjerne har registreret.Stresssymptomer – det sker i kroppen
Kroppen producerer stresshormoner, der øger vores fysiske styrke – sukker og fedt bliver omsat til energi, blodsammensætningen ændres, så vi bedre kan klare skader, vores vejrtrækning, hjerteslagsfrekvens samt blodcirkulation forøges. Vi forberedes fysisk til kamp eller flugt. Samtidig lukkes der ned for en række andre kropslige funktioner, fysiske behov, som ikke er hensigtsmæssige i en kamp-/flugtsituation.
Når vi oplever stress i dag, er det meget sjældent, at vi befinder os i en liv-eller-død-situation. Den fysiske ændring i kroppen bliver ikke udnyttet, som da vi var hulemænd. Det er sjældent, at vi fysisk begynder at reagere på vores omgivelser eller fysisk flygter fra det, der stresser os. Det betyder, at den øgede fysiske energi hober sig op i kroppen. Stresshormonerne bliver ikke ’brændt af’.
Over en længere periode vil vedvarende stress påvirke vores samlede organisme biologisk, psykologisk og socialt. Overbelastningen vil give sig udslag som fysiske symptomer, men også hjernen ændres. Den del, der styrer vores frygt og alarmberedskab, vokser på bekostning af den del af hjernen, der varetager vores rationalitet og problemløsningsevne. Vores kognitive kompetencer forringes ganske enkelt. Hukommelsen svigter, små opgaver og problemer bliver uoverskuelige, og evnen til at tænke sig ud af situationen og finde brugbare løsninger forsvinder gradvist. Det giver sig til udslag i adfærdsmæssige og følelsesmæssige symptomer.
Stresssymptomer – kroppen sladrer
Når vi ikke passer på os selv, begynder kroppen at sige fra. Det gør den fx under længerevarende stresspåvirkning.
Desværre, kunne man have lyst til at sige, varierer kroppens måde at sladre på, når det gælder stress i det uendelige. Vi er nemlig alle forskellige – ikke to mennesker er ens – og det samme gælder vores stresssymptomer under overbelastning. Det er derfor svært at tale om typiske stresssymptomer, hvilket også forklarer, hvorfor det er så svært for én selv, ens omgivelser og mange læger at klarlægge, hvad der egentlig er galt.
Krop og psyke hænger uløseligt sammen. Det er vi her i Vesten desværre alt for lidt bevidste om og opmærksomme på. Med overbelastningsstress er der derfor ikke kun tale om fysiske symptomer. Stressens påvirkning vil også kunne spores i adfærdsmæssige og følelsesmæssige ændringer.
Nedenfor finder du derfor tre lister med eksempler på hhv. fysiske, psykiske og adfærdsmæssige stresssymptomer. Husk på, at listen langt fra er udtømmende, at det kun er eksempler på de stresssymptomer, der er hyppigst forekommende.
Eksempler på fysiske stresssymptomer:
(ændringer, vi mærker i kroppen)
- Træthed
- Svimmelhed
- Nedsat appetit
- Muskelspændinger
- Ryg-, nakke- og skuldersmerter
- Hovedpine
- Kvalme
- Nedsat tarmfunktion: Forstoppelse, diarré
- Smerter i brystet
- Forhøjet blodtryk
- Søvnbesvær: Forringet søvnkvalitet, søvnløshed
- Hjertebanken
- Åndedrætsbesvær
- Forværring af kronisk sygdom
- Hyppige infektioner
Eksempler på psykiske stresssymptomer:
(ændringer, vi mærker følelsesmæssigt og mentalt)
- Negative/depressive tanker
- Lavere selvværd
- Indre uro
- Fortvivlelse
- Grådlabil
- Vrede
- Nervøsitet
- Irritabilitet
- Humørsvingninger
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsesbesvær
- Tankemylder
- Bekymring/Angst
- Glemsomhed
- Lyd- og lysfølsomhed
Eksempler på adfærdsmæssige stresssymptomer:
(ændringer, der kan spores i vores væremåde)
- Rastløshed
- Øget brug af stimulanser: Kaffe, cigaretter, slik, alkohol
- Isolation
- Ubeslutsomhed
- Indadvendthed
- Dårlige vaner forstærkes: Bide negle, ryge etc.
- Opfarenhed
Stresssymptomer – Tag dem alvorligt!
Uanset stresssymptomernes karakter eller art er det altafgørende for ens liv og trivsel, at de tages alvorligt. Det er langt nemmere at stoppe overbelastningsstress i opløbet end at komme sig efter et decideret stressnedbrud, hvor krop og hjerne har taget varig skade.
Symptomerne kan også være tegn på andet end stress. Tal derfor med din læge eller en stressekspert, hvis du er bekymret eller i tvivl.
Du kan også starte med at tage vores stresstest her.
Det gælder om at tage ansvar og passe på sig selv – jo før, jo bedre.
Få hjælp til håndtering af din stress i Stresslægens nyhedsbrev.
Tilmeld dig her
Vi skal have din tilladelse for at kunne kontakte dig, og sende dig mails. Ved tilmeldingen her, modtager du automatisk Stresslæge.dk's ugentlige mails med inspiration og tilbud.
Du kan til hver en tid framelde dig de ugentlige mails, enten ved at trykke "unsubscribe" nederst i mailen, eller ved skriftlig henvendelse til os på info@stresslaege.dk .
Find gode råd om stress
Smut forbi vores blog og få hjælp til at finde vejen ud af din stress
Bliv klogere på stress her
